Tilbud Herregårdsbryllup

Herregården Broløkke

Forestil Dig et sted, hvor fredfyldt landidyl, store smukke vidder og elegant herregårdskultur igennem århundreder har inspireret kunstmalere og forfattere.

Dét er herregården Broløkke.

Her har bl.a. H.C. Andersen, Paul Fischer og Karen Blixen fundet både kunstnerisk afsæt og åndeligt pusterum. Og her har gamle dages grever, baroner og kongelige festet, hyldet jagtens glæder og ikke mindst slappet af fjernt fra storbyens travlhed.

Herregården Broløkke – de ultimative rammer for et romantisk og uforglemmeligt bryllup

Champagnen indtager I i parken eller i en af Broløkkes betagende stuer med kønne vægmalerier og imponerende trompe I’oeil detaljer. Senere nyder I middagen med udsøgte, lokale kvalitetsråvarer i grevindens flotte, bordeauxfarvede stuer under portrætterne af de gamle grever. Og kaffen, ja den skænker Broløkkes ansatte f.eks. i havestuen, der prydes af Fischer store vægmalerier af Langelands kyster og skove.

Ved bryllupper og andre kirkelige handlinger er romantikken i top og de smukke historiske rammer eller den fantastiske omkringliggende natur er den perfekte kulisse for såvel store som små og intime bryllupper.

Således kunne dagen tage sig ud:

  • Vielse i Magleby kirke eller borgerlig vielse i hovedbygningen eller parken
  • Bryllupsreception med bryllupskage
  • Rundvisning (og evt. fotografering af brudeparret)
  • Bryllupsmenu efter aftale
  • Kaffe med petit four, serveret i gemakkerne
  • Bryllupsvals og fest til den lyse morgen

Nedenstående priser er inklusive henholdsvis 3, 5 eller 7 retters menu.

3 retters menu Pris pr. person 1.095,- DKK
Pris pr. person inkl. overnatning i dobbeltværelse og morgenmad 1.995,- DKK
5 retters menu Pris pr. person 1.270,- DKK
Pris pr. person inkl. overnatning i dobbeltværelse og morgenmad 2.170,- DKK
7 retters menu Pris pr. person 1.445,- DKK
Pris pr. person inkl. overnatning i dobbeltværelse og morgenmad 2.345,- DKK

Menuen og de tilhørende vine sammensættes med værtparret. Alle drikkevarer afregnes efter forbrug.

Enkeltværelsestillæg kr. 300


design, programming and webhosting by Apollomedia