Bryllupsceremonien

Ceremonien

Selve ceremonien vil som regel foregå på Langeland kommunens rådhus i den gamle Købstad Rudkøbing. Der kan reserveres tid imellem klokken 10 til 14 fra mandag til fredag. Derfor vil man sagtens kunne blive viet en weekend fra fredag til søndag og samtidigt få tid til at opleve den romantik der er at få bryllupsmenuen med 2 levende lys på bordet, få taget nogle bryllupsbilleder, i det hele taget at få den store dag til at sætte sig på sindet.

Alternativt vil man også kunne blive viet andre steder på øen. Det kunne for eksempel være ved de vilde heste på Gulstav, en sten ved havet på Ristinge Hale, under et bøgetræ ved Stengade Strand eller i riddersalen på Broløkke, hvor så hele festen og overnatningen vil kunne foregå.

Uden for rådhuset er man forpligtet til selv at medbringe 2 vidner.

Man skal dog være opmærksom på at vejret spiller en stor rolle ved de udendørs arrangementer.

Derfor vil der altid være en plan ”B” og det er myndighederne det afgør dette og i såfald vil det blive på rådhuset.


design, programming and webhosting by Apollomedia